Økologisk tekstil er dyrket uden brug af sprøjtemidler og kunstgødning. De økologiske tekstiler er i alle led – fra spirende plante til færdigt produkt – fremstillet uden brug af betænkelige stoffer og under stadig overvågning, således at miljøet belastes mindst muligt. Neden for kan du læse nærmere om, hvorfor det er vigtigt for mennesker og miljø at vælge økologisk tekstil eller tekstil produceret uden brug af kemikalier.

 

Hvad betyder den traditionelle produktion af tøj for mennesker og miljø?

Bomuld er svært at dyrke og kræver meget gødning. Ca. 25 % af verdens pesticider bliver brugt til at dyrke bomuld, selvom bomuldsmarkerne kun udgør 5 % af hele verdens dyrkningsareal. 1 kg. færdig bomuld kræver 900 g kemiske stoffer. Næringsstoffer fra kunstgødningen bliver vasket ud i vandet og skaber iltsvind.

 

Før i tiden brugte man DDT, når man producerede uld. Men FN undersøgte stoffet og fandt ud af, at det blev ophobet i fødekæden, i fedtvævet og i modermælk. Stoffet kan desuden give kræft. I dag er DDT forbudt mange steder i verden, f.eks. i Europa. Men skaderne fra stoffet kan stadig ses. I Danmark var der i 1970’erne og 80’erne færre rovfugle, fordi DDT havde skadet skallen på fuglenes æg, så de blev knust, længe før de klækkede. Uld fra nogle lande indeholder stadig DDT. Men det mest normale nu om dage er at bruge bl.a. organfosfater stedet for DDT. Organfosfater kan til gengæld give kromosomskader, skade nervevævet og nedsætte mænds sædkvalitet.

Hvert år bliver 20 millioner mennesker forgiftet, når de arbejder med sprøjtemidler, og 10.000 dør. Men kemikalier er ikke kun farlige for de mennesker, der arbejder med dem. Forbrugerne bliver også udsat for risiko, når de klæder sig i almindeligt tøj.

 

Produktion: Det er almindeligt at bruge pesticider, når man producerer tøj – f.eks. når bomuldsmarkerne gødes. Der er rester tilbage i det tøj, vi finder i butikkerne. Forskerne kæder effekten sammen med, at der de sidste 20 år er blevet født flere og flere drenge med misdannede kønsorganer.

 

Farver og tryk: Når tøjet bliver farvet, bruger man mange steder azo-farver, formaldehyd og fedtløsere. Stofferne er bl.a. mistænkt for at være kræftfremkaldende. Tungmetaller er også almindelige, og de kan skade indlæringsevnen. Mange fabrikker bruger klor til at blege tøjet. Det er skadeligt for både sundheden og miljøet. Ftalater findes tit i tryk på tøj, f.eks. i dupperne under babysokker. Ftalater er mistænkt for at være hormonforstyrrende. 

 

Efterbehandling: Det er almindeligt at tilsætte PCP og formaldehyd, når tøjet bliver efterbehandlet. Begge stoffer er bl.a. kræftfremkaldende. I det meste danske tøj er der tilsat dioxin. Forskerne frygter, at det trænger ind i organerne.

  

Risikoen ved kemikalier

Azo-farver er mistænkt for at give kræft. Når tøjet bliver fugtigt og varmt, fraspaltes arytlaminer, som er giftige. Det sker f.eks., når du vasker tøjet. Det hjælper altså ikke at vaske tøjet, før du tager det på.

 

Dioxin-rester kan ikke vaskes helt ud af tøjet, idet nogle er fedtopløselige og således først slipper tøjet, når de kommer i kontakt med huden. Man frygter, at dioxinen går videre til organerne. Dioxin svækker immunforsvaret, påvirker nervesystemet og hormonbalancen samt vores evne til at reproducere os selv. Dioxin mistænkes også for at forårsage kræft. Stoffet er meget miljøforurenende, når det siver ned i grundvandet. I en dansk undersøgelse af t-shirts var der rester af dioxin i alt tøjet.

 

Fedtløsere opløser farver. Stofferne giver hovedpine, træthed og irritabilitet. De er mistænkt for at give fosterskader, kræft, leverskader og nedsat forplantningsevne.

 

Formaldehyd forhindrer, at tøjet kryber og krøller. Stoffet kan give allergi og kræft. Det bliver vasket ud af tøjet efter 2-3 vaske, og man finder det efterhånden sjældent i børnetøj og i dansk produceret tøj.

 

Ftalater er mistænkt for at være hormonforstyrrende. Ftalater er i dag forbudt i legetøj til børn men ikke i tøj til børn.

 

Klor er skadeligt for miljø og sundhed. Høje koncentrationer af klor i vandmiljøet er direkte dødelig for fisk. Klor er endvidere mistænkt for at være skyld i astma og eksem. 

 

Organfosfater bliver brugt i produktionen af uld i stedet for det DDT, som er forbudt i det meste af verden. Organfosfater kan give kromosomskader, skade nervevævet og nedsætte mænds sædkvalitet.

 

PCP er et konserveringsmiddel. Stoffet er giftigt og kan give misdannelser og kræft.

 

Pesticider kan trænge gennem huden og ind i blodbanerne. Nogle pesticider har hormoneffekt, f.eks. østrogen-effekt. Forskerne kæder det sammen med, at der de sidste 20 år er blevet født flere og flere drenge med misdannede kønsorganer. I 1960’erne sprøjtede man klasseværelser i USA's sydstater med pesticider for at udrydde kakerlakker. Børnene blev forgiftet og udviklede sig dårligere end andre børn. I 1980’erne blev mænd i Costa Rica sterile, når de sprøjtede bananer med pesticider. En stor del af de drenge, som legede i plantagerne, blev sterile senere.

 

Tungmetaller, bl.a. bly kobber og krom trænger ind i hjernen hos børn. Det skader deres udvikling og indlæringsevne. Hvis man udsætter 2-årige for bly, kan man måle det i deres krop, til de er 16-17 år. Tungmetaller bliver optaget gennem huden. De bliver dog med tiden vasket ud af tøjet. 


For at undgå disse ting tilbyder viable således tøj uden kemikalier i form af økologisk tøj og økotex-certificeret tøj. For information om de forskellige bæredygtige produktionsmetoder læs her.

Hos viable kan du endvidere købe tøj, der er bæredygtigt i kraft af sin tidløshed. Således kan tøjet gå i arv fra generation til generation og undgå at belaste miljøet. Læs artikel i avisen. dk

Valg af tøj har også konsekvenser for de, som producerer tøjet. Derfor er det også vigtigt at tage stilling til produktionsmåden. viable tilbyder tøj, der er fair trade-produceret og som sikrer arbejderne gode vilkår.