TROLL Troll er et norsk mærke, som specialiserer sig i uld fra inderst til yderst. Deres filosofi er at bygge barnets påklædning op i flere lag således, at barnet har uld inderst på kroppen og som mellemlag afsluttet af et vand- og vindtæt lag. Dette sikrer et varmt og tørt barn: "Troll som bruker ull blir ikke kalde som sten". Alt Trolls uld er uden lanolin for at sikre det bedste optag af fugt fra barnet og for at reducere risikoen for lanolinallergi ved kontakt med uld. Lanolinfri uld har desuden en vis antibakeriel effekt mod de mest sædvanlige mikroorganismer i hudfloraen, stafylokokker, hvilket ikke er tilfældet med uld med lanolin. Trolls uldundertøj er silkeblødt og fuldstændigt kradsefrit. Det kan vaskes i maskinen og er økotexcertificeret. Flyverdragten Parkdress Classic har aftageligt økotex-certificeret uldfor, som gør, at dragten har en lang brugsværdi. Med foret holder barnet sig varmt i vintermånederne, og uden kan flyverdragten anvendes som regntøj i efterår- og forårsmånederne. Troll garanterer, at yderdragten ikke er behandlet med nogen former for skadelige stoffer. Trolls flyverdragt er let og bekvem og gør det nemt for barnet at bevæge sig. Dragten er særdeles slidstærk (slidstyrke på mere end 100.000 Martindale), vandtæt (kan klare et vandsøjletryk på 10.000 mm), åndbar og vindtæt. For barnets sikkerhed og komfort har flyverdragten aftagelig hætte, regulerbar livvidde og fleecebesætninger i hætte og halsåbning. Vaskeanvisning: Flyverdragten kan vaskes i maskinen på 40 grader (uden for). Bør ikke centrifugeres, men hænges op og dryptørre. For at reaktivere den smuds- og vandafvisende belægning på ydersiden af dragten, anbefales det, at dragten stryges af og til. Tørreskab og -tombler kan anvendes på max 40 grader. Uldforet kan vaskes i maskinen på 30 grader på uldprogram. Det anbefales at vaske foret før brug for at fjerne evt. overskudsfarve. Brug vaskemiddel beregnet til uld. Undgå brug af skyllemiddel. |