klimakompensere

Sådan kan du klimakompensere for din flyrejse

Rigtig mange danskere har i dag lidt af et blandet forhold til at hoppe på flyveren, hvilket først og fremmest skyldes den langt større miljøbevidsthed indenfor kongeriget. Det er nemlig en temmelig stor belastning for miljøet med de mange flyafgange, der afgår fra alle hjørner af verden, hvilket hovedsageligt skyldes det store CO2-udslip fra de mange maskiner. Faktisk er flyene ansvarlige for omtrent 2-3% af det samlede CO2-udslip på verdensplan, og denne procentdel vokser med støt hastighed hver eneste år. Så hvis du stadig ønsker at opleve verden, men samtidigt har dårlig samvittighed over dine flyrejser, så bør du læse videre her; for der er faktisk visse ting du kan gøre for at klimakompensere dine flyveture.

Rejs lettere

En af de første ting du som flyrejsende kan gøre for at hjælpe miljøet lidt med på vejen er, at ikke pakke for mange kufferter til din rejse. En af de ting, der virkelig kan få et fly til at forbruge mere brændstof er nemlig den samlede vægt; og en stor del af flyets vægt er selvfølgelig passagernes baggage. Hvis alle rejsende blot havde dette i baghovedet inden de rejser, så ville flyet faktisk spare rigtig meget i brændstof, hvilket i det lange (og såmænd også korte) løb vil have en særdeles positiv effekt på miljøet. Dette er faktisk også noget, som rigtig mange flyselskaber har fået øjnene op for, hvilket har resulteret i begrænsninger i forhold til det antal baggage man som passager kan tage med ombord. Det er f.eks. almindeligt hos mange lavprisselskaber, at man kun må have én kuffert og et styk håndbagage med sig på rejsen, og hvis man ønsker at medbringe flere kufferter, så kommer man til at betale ekstra for dette. Dette er ikke kun en måde for luftfartsselskaberne, at tjene flere penge på; det er også med miljøet for øje.

Tag bussen eller Metro til lufthavnen

Det næste du kan gøre er, at droppe bilen til fordel for lufthavnsbussen eller Metro, når skal transporteres til lufthavnen.  Der er flere fordele ved at vælge denne strategi. For det første slipper du for at forurene med bilen, hvilket selvfølgelig har en miljømæssig positiv påvirkning. Dette skyldes først og fremmest, at man ved at rejse offentligt på denne måde netop ikke hver især rejser i sit eget individuelle køretøj. Dette er dermed en fantastisk måde at gøre lidt for planeten, for alle bække små, gør som bekendt en stor å. Sidst men ikke mindst, så slipper du også for at betale dyre parkeringsafgifter, og du vil nu have en yderligere slat penge, som du i stedet kan bruge når du ankommer.

Vælg det mest miljøbevidste luftfartsselskab

Sidst men ikke mindst vil det være en god idé at lave lidt research om de forskellige flyselskaber, der flyver til din rejsedestination. Dette kan godt være en lidt kringlet affære, men hvis du er seriøs med hensyn til at rejse så grønt som muligt, så er dette faktisk noget af det bedste du som rejsende kan gøre. Grundet det stigende internationale pres, så har mange flyselskaber set sig nødsaget til også at tænke grønt, og dette er virkelig noget, som de gerne vil have at folk er opmærksomme på. Besøg derfor deres hjemmesider, og du vil uden tvivl nemt kunne finde alle de oplysninger, som du leder efter.

Indlæg oprettet 9

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede indlæg

Gå i gang med at taste din søgning herover og tryk enter for at søge. Tryk ESC for at annullere.

Tilbage til toppen